Umbriske Vine

Umbrien ligger centralt placeret og klemt inde mellem tre andre provinser Toscana, Marche og Lazio. Klimatisk er Umbrien meget velegnet til vinavl med milde vintre og varme somre, hvor tempererede vinde ofte blæser, så druerne køles af i den ellers meget varme sol.  Jordbunden præges af ler, grus og sand, og overalt er der kalk i undergrunden.
 

Umbrien har to DOCG områder, Torgiano Rosso Riserva og Sagrantino di Montefalco, og yderligere 11 DOC klassificerede områder. Foruden DOCG og DOC-vine, er der en lang række spændende IGT-vine at nyde.

 

Indenfor rødvinsproduktionen anvendes der primært Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon og Merlot, mens hvidvinsproduktionen anvender mange og vidt forskellige druetyper som Chardonnay, Grechetto, Malvasi og Trebbiano.

 

Historisk er det Orvieto, som vinmæssigt tegner Umbrien for hvidvine. Orvieto hviler på en tufstensklippe med underjordiske gange med vinkældre til opbevaring.


På rødvinssiden har Umbrien gennem mange år stået i skyggen af den succesrige nabo, Toscana,  men flere områder byder sig nu kraftigt til i Umbrien – fx  Montefalco Sagrantino og Torgiano Riserva er nu med til atter at føre områdets fremragende vine frem i offentlighedens søgelys og en position som producent af nogle af Italiens mest potente rødvine.

Kildegårdsvej 13

2900 Hellerup

Tlf: 28 700 728

CVR: 32914497

Bank: Nordea - Hellerup 

© 2021 by Casa Vino